Barselsreformer

– styrke, tryghed og plads til dig og din baby

Barselsreformer er for dig, der gerne vil tilbage i bevægelse efter fødsel på en sikker og hensynsfuld måde. Her arbejder vi med hele kroppen – særligt core og bækkenbund – gennem kontrollerede øvelser på reformer, som giver både støtte og modstand.

Du træner på et fast hold med ro og nærvær, hvor din baby er velkommen, og hvor der er plads til pauser, behov og det uforudsigelige, som følger med barslen.

Læs mere om reformertræning →

Sådan foregår forløbet

Vores barselsreformer er et lukket forløb over 6 gange, hvor du træner med de samme deltagere, på samme tidspunkt og med den samme instruktør hver gang. Det skaber tryghed, kontinuitet og mulighed for, at træningen kan tilpasses netop dig og din krop efter fødsel.

Træningen foregår på reformer og har fokus på:

  • Genopbygning af core og bækkenbund

  • Styrke, stabilitet og mobilitet

  • At komme tilbage i bevægelse i et tempo, der føles rigtigt

Øvelserne tilpasses individuelt, og der er altid plads til pauser, amning, bleskift – og baby på armen.

Praktisk info

Pris:
599 DKK for hele forløbet (inkl. reformerstrømper)

Tidspunkter & tilmelding:
Vi opretter løbende nye barselsforløb. Hold øje med vores sociale medier, hvor vi annoncerer kommende opstarter og åbner for tilmelding.

Hvorfor reformertræning
efter fødsel?

Reformertræning er en ideel træningsform efter fødsel, fordi den er både skånsom og effektiv. Reformeren giver støtte, kontrol og mulighed for at arbejde præcist med kroppen, uden unødig belastning.

Træningen hjælper dig med at:

  • Genopbygge styrke i mave, ryg og bækkenbund

  • Forbedre kropsbevidsthed og holdning

  • Få mere energi og overskud i hverdagen

Baby er meget velkommen på holdet – og nogle gange bliver de endda en del af træningen. Vi inddrager baby, når det giver mening, men altid på en måde, hvor både du og din baby føler jer trygge.

Her er der ingen forventninger om, at alting kører perfekt. Der er plads til pauser, grin, uro og nærvær – præcis som barsel er.