Yogarejse Meganisi 2027

21.–28. maj 2027 · Esperides Resort · Grækenland

9.495 kr. pr. person

Ro, energi & græsk øliv

Forestil dig at vågne til udsigten over Det Ioniske Hav. Morgenlyset ligger over vandet, dagen er endnu stille, og vi mødes på yogamåtten under åben himmel. Vi begynder med stille vejrtrækning og ender med Hatha Flow – en aktiv, flydende yogapraksis, hvor åndedræt og bevægelse bindes sammen, og hvor kroppen gradvist bliver varm, stærk og bevægelig.

Yogarejsen er ikke en uge, hvor du skal præstere. Det er en ferie med yoga som den røde tråd – med plads til både bevægelse, restitution, strand, små græske landsbyer, fællesskab og tid på egen hånd.

Meganisi er en lille frodig ø i Det Ioniske Øhav med olivenlunde, bugter, klart badevand og tre små landsbyer. Tempoet er roligt, afstandene er korte, og øen egner sig til at blive oplevet til fods, på cykel, scooter eller fra vandet.

Det får du

Ø-All Inclusive
Cykel, scooter, båd og færge efter gældende vilkår

Græsk øliv
Strand, landsbyer, natur og tid på egen hånd

Yoga under åben himmel
Med udsigt over hav og landskab

13 yogasessioner
75 min. morgen og aften

Havudsigt
Dobbeltværelse med balkon/terrasse

All Inclusive
På Esperides Resort

Yogaen
– rejsens røde tråd

Vi mødes til 75 minutters yoga hver morgen og aften på de seks hele feriedage. På ankomstdagen er der 75 minutters aftenyoga, og på hjemrejsedagen er der ingen yoga. Det giver i alt 13 yogasessioner og 16 timer og 15 minutters yoga gennem ugen.

Yoga under åben himmel

Vi dyrker yoga på den store udendørs yogaplads med udsigt over hav og landskab. Der er mulighed for at låne en yogamåtte på stedet, men du er også meget velkommen til at medbringe din egen. Vi anbefaler, at du selv medbringer yogablokke og et tæppe, så du har de hjælpemidler, der passer til dig. Da yogaen foregår under åben himmel, kan program og tidspunkter justeres, hvis vejret kræver det.

13 sessioner · 16 timer og 15 minutters yoga

Morgen

Hatha Flow · 75 min.

Aktiv, flydende yoga med fokus på åndedræt, mobilitet, balance, stabilitet og styrke.

Aften

Blid og regulerende yoga · 75 min.

Rolige bevægelser, åndedræt, afspænding og elementer fra restorative og somatiske yogaformer.

Hvem er rejsen for?

Rejsen er for dig, der gerne vil have yoga som en naturlig del af ferien, men som også vil nyde Grækenland. Du behøver ikke være erfaren yogi. Undervisningen bygges op, så der er plads til forskellige kroppe, dagsformer og niveauer.

  • Du kan lide at bevæge dig, men ønsker ikke en hård træningsferie.

  • Du vil gerne have både energigivende og rolige yogapraksisser.

  • Du sætter pris på natur, hav, små landsbyer og et uformelt fællesskab.

  • Du vil gerne kunne vælge til og fra og have tid, der ikke er programsat.

Alle kan tilmelde sig rejsen – du behøver ikke være medlem af TræningsHuset Lind.

Hvor skal vi bo?

Vi bor på Esperides Resort i fredelige omgivelser lidt uden for Spartochori. Det hyggelige resort ligger smukt på bjergsiden med panoramaudsigt over Det Ioniske Hav. Stilen er enkel, lys og klassisk græsk feriestemning, og alle værelser har balkon eller terrasse med havudsigt. Fra hotellet er der ca. 800 meter til landsbyen Spartochori og ca. 1,5 km til Spilia Beach.

  • Stor solterrasse med swimmingpool, solstole, parasoller og poolbar.

  • Dobbeltværelser med havudsigt og balkon/terrasse.

  • All Inclusive under opholdet.

  • Danske rejseledere på destinationen.

  • Hotellet ligger kuperet og er derfor ikke velegnet til gangbesværede.

  • Ø-All inclusive som giver forskellige muligheder for at komme ud og opleve øen.

Læs mere om Meganisi her

Mød Zinna

Rejsen ledes og undervises af Zinna Lautrup, som har 25 års erfaring med undervisning i bevægelse og træning og de seneste ca. 7 år har haft yoga som et særligt fokus.

Zinna underviser bl.a. i Hatha, Vinyasa, Yin, Restorativ og Blid yoga og har en jordnær og kropslig tilgang, hvor der er plads til forskellige kroppe, niveauer og dagsformer.

På Meganisi kombinerer hun aktiv Hatha Flow om morgenen med blid og regulerende yoga om aftenen – så ugen får en naturlig vekslen mellem energi, bevægelse, restitution og ro.

Ugens program

En typisk dag på Meganisi

07.30
Hatha Flow

08.45
Morgenmad

Formiddag / eftermiddag
Din tid – strand, pool, oplevelser eller afslapning

18.00
Blid yoga

Aften
Middag og græsk øliv

Tidspunkter er vejledende.

Pris + hvad er inkluderet

9.495 kr. pr. person
Delt dobbeltværelse med havudsigt

Eneværelse +2.000 kr.

Prisen inkluderer

✓ Fly Billund–Meganisi tur/retur
✓ 7 nætter på Esperides Resort
✓ Delt dobbeltværelse med havudsigt
✓ All Inclusive
✓ Transfer tur/retur
✓ Mad ombord på flyet
✓ 20 kg check-in + 5 kg håndbagage
✓ 13 yogasessioner
✓ Ø-All Inclusive på Meganisi

Praktisk information

Dato 21.–28. maj 2027

Destination Meganisi, Grækenland

Hotel Esperides Resort

Afrejse Billund Lufthavn

Udrejse kl. 06.45–11.00

Hjemrejse kl. 12.00–14.25

Pris 9.495 kr. pr. person i delt dobbeltværelse med havudsigt (Eneværelse Tillæg 2.000 kr.)

Tilmeldingsfrist 1. marts 2027

En ferie, du også kan mærke, når du kommer hjem

Rejsen handler ikke om at fylde en uge med så meget som muligt. Det handler om at skabe en rytme, hvor kroppen både får lov til at vågne, bevæge sig, opleve og falde til ro igen.

Du får havet, solen og det græske øliv omkring dig – og en yogapraksis, der følger dig gennem dagen. Nogle timer deler vi på måtten og i fællesskabet. Andre timer er helt dine egne.