HOT Studie hos TræningsHuset Lind
I vores HOT Studie kombineres varme med yoga, styrke, mobilitet og bevægelse. I den behageligt opvarmede sal får du mulighed for at udfordre kroppen, arbejde med din mobilitet, finde styrke og mærke efter – uanset om du søger sved på panden, ro i kroppen eller en stund med nærvær.
Infrarød varme – en dybere og mere behagelig varme
Den varme, du mærker i vores HOT Studie, kommer fra infrarøde varmepaneler. I modsætning til traditionel opvarmning varmer infrarød varme kroppen indefra – på samme måde som solens naturlige stråler.
Det betyder, at dine muskler bliver varme hurtigere og mere skånsomt. Varmen hjælper med at løsne spændinger, øge blodcirkulationen og gøre kroppen mere smidig, så du kan bevæge dig dybere i stillingerne uden at presse dig selv.
Samtidig oplever mange, at den infrarøde varme har en beroligende effekt på nervesystemet. Resultatet er en træningsoplevelse, der både kan føles mere intens – og mere afslappende – på samme tid.
Efter timen går de fleste herfra med en følelse af lethed, klarhed og fornyet energi.
Kom i gang i HOT Studiet
Uanset om du søger ro, styrke, mobilitet eller en mere intens træning, har vi et hold til dig.
Vi tilbyder mere end 10 ugentlige hold i vores opvarmede sal, hvor du kan vælge mellem forskellige former for yoga, træning og bevægelse
– og nemt finde det tidspunkt og den træningsform, der passer dig.
Til dig, der vil i HOT Studiet regelmæssigt
445/415* DKK mdr.
Deluxe medlemskab
Ubegrænset HOT hold
Alle fordele fra vores Fri træning + hold medlemskab
175 DKK i oprettelsesgebyr
Til dig, der vil i HOT Studiet af og til
1.250 DKK
10 turs klippekort
Er gyldigt i 12 måneder fra købsdato
Kræver ikke månedsabonnement
Til dig, der vil teste HOT Studiet af
150 DKK
Engangpas HOT Studie
Giver adgang til 1 HOT hold
Kræver ikke månedsabonnement
Priser markeret med *, er prisen for personer under 30 år (jævnfør ny lovgivning pr. 01.01.26).
Måneden efter man fylder 30 år, stiger prisen til ny medlemstakst.
Fordele ved infrarød varme
Infrarød varme har flere sundhedsmæssige fordele, blandt andet:
Øge blodcirkulationen
Støtte kroppens naturlige udrensning
Forbedre smidighed og bevægelighed
Lindre spændinger, ledsmerter og stivhed
Styrke immunforsvaret
Reducere stress og uro
Give en sund glød og mere spændstig hud
Vores udvalg af hold i HOT Studiet
I vores HOT Studie finder du forskellige former for yoga, træning og bevægelse – altid i den behageligt opvarmede sal. Uanset om du søger en aktiv time med sved på panden eller en mere rolig og afstressende oplevelse, har vi et hold, der passer til dig.
Herunder kan du læse mere om nogle af de Hot-hold, du oftest møder på holdplanen.
Hot Yoga
Vi tilbyder forskellige former for Hot Yoga – fra den rolige og fordybende Varm Yin Yoga og den blide Hot Blid Yoga til den mere fysisk krævende Hot Hatha. Uanset hvilken form du vælger, er der fokus på nærvær, åndedræt og at møde kroppen dér, hvor den er. Alle kan være med, uanset erfaring og niveau.
Hot HIIT
Hot HIIT er en 60-minutters træningssession i infrarød varme (37 grader), der kombinerer udholdenhed, styrke og mobilitet i én effektiv workout. Timen starter med en opvarmning med fokus på mobilitet, hvorefter vi bevæger os gennem forskellige workouts, hvor vi arbejder i intervaller og udfører varierede øvelser inspireret af både yoga, pilates og funktionel træning.
Hot Pilates
Hot Pilates er styrke og smidighedstræning af hele kroppen, hvor du træner både de store og små muskler med udgangspunkt i et kontrolleret åndedræt. Vi fokuserer særligt på at træne din kernemuskulatur og opbygge fleksibilitet. salen er varmet op til 32-34 grader ved hjælp af vores infrarøde varmepaneler. Alle kan være med, uanset tidligere erfaring, alder og form.
Hot Recover
Hot Recover er en rolig og dybdegående massageform under infrarøde varmepaneler, hvor vi bruger foamrolere og triggerbolde, kombineret med stræk, til at arbejde gennem hele kroppen. Ved hjælp af præcise tryk løsnes spændinger i kroppens triggerpunkter og bindevæv (fascia), så kroppen kan slippe ophobet stress og stivhed. Denne metode øger blodcirkulationen, forbedrer bevægeligheden og giver en følelse af lethed og ro – både fysisk og mentalt.
Praktisk information
om HOT Studiet
-
Ja. Alle kan deltage på vores HOT hold, uanset erfaring. Du bevæger dig i dit eget tempo og kan altid tage pauser, når kroppen har brug for det. Hvis du ikke er vant til varmen, kan det være en god idé at starte med et af vores blidere hold, så du lige får mærket varmen, inden du prøver de mere fysisk krævende timer.
-
På vores hold, der starter med HOT, er salen varmet op til ca. 36 grader. På vores VARM-hold ligger temperaturen omkring 32 grader. Varmen er jævnt fordelt, så den føles blid og omsluttende – ikke tung eller kvælende.
-
Du behøver på ingen måde at være i topform for at deltage. Nogle hold, som fx Hot Vinyasa, Hot Ashtanga Yoga og Hot HIIT, kan være mere fysisk krævende, men alle kan være med. Du bevæger dig i dit eget tempo og kan altid tage pauser eller lægge dig ned og bare nyde varmen, hvis kroppen har brug for det.
-
Det er muligt at låne yogamåtte, blokke mm. Medbring vand og et håndklæde, og husk gerne at få rigeligt med væske i løbet af dagen.
Vores yogamåtter er lavet i kork, som er selvrensende og specielt gode til Hot Yoga – jo mere du sveder, jo bedre står du fast.
-
Vores Hot Yoga hold er populære, og du kan derfor opleve ventelister på nogle hold. Det skal du ikke lade dig skræmme af – der er ofte stor sandsynlighed for at få en plads.
Hvis et hold er fuldt booket, kan du tilmelde dig ventelisten og vil automatisk modtage besked på sms, hvis du får en plads på holdet.
-
Vi anbefaler, at du møder op ca. 15 minutter før holdstart. Senest 10 minutter før skal du være fremme, da din plads ellers kan gives videre til en deltager fra ventelisten. De ekstra minutter inden timen giver dig også mulighed for at lande, vænne dig til varmen og finde roen, så du kan starte timen helt afslappet og nærværende.
-
Ja, i mange tilfælde. Det afhænger af typen af skade og hvilken form for yoga, du vælger. På de blidere hold, som fx Varm Yin Yoga eller Hot Blid Yoga, er der typisk færre ting, du skal tage hensyn til, mens mere fysisk krævende hold som Hot Vinyasa eller Hot Hatha kan kræve lidt mere omtanke.
Vi anbefaler, at du informerer instruktøren inden timen, så de kan guide dig sikkert, og altid følger eventuelle anbefalinger fra din egen læge eller fysioterapeut.
Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os inden tilmelding.
-
Generelt anbefales det ikke at deltage i Hot Yoga, når du er gravid, især fordi den høje varme kan øge kroppens kernetemperatur og dermed potentielt udgøre en risiko for både dig og baby, især i første trimester. Eksperter råder gravide til at undgå aktiviteter, der kan hæve kroppens temperatur for meget, og i stedet vælge yoga i normal temperatur.
Hvis du er i tvivl, anbefaler vi, at du taler med din læge, før du tilmelder dig, så I sammen kan vurdere, hvad der er bedst for dig og din graviditet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bliv en del af fællesskabet og få vores nyhedsbrev direkte i din indbakke.
Vi deler løbende træningsinspiration, opdateringer om nye hold og vigtig info – og du er blandt de første til at høre om events og særlige aktiviteter i TræningsHuset Lind.
